HillerodKvindecenterLogo

I midten af 1970'erne samledes en gruppe kvinder i Hillerød med det formål at drøfte og bearbejde kvindepolitiske forhold og erfaringer.

 

I 1980 oprettedes Hillerød Kvinderådgivning. Det var en rådgivning, hvor det primære var hjælp til selvhjælp. Kvinderådgivningens endelige mål var etablering af et kvindekrisecenter, hvor voldsramte kvinder og børn kunne tilbydes midlertidigt ophold.

 

Kvinderådgivningen fik i 1984 med hjælp fra amt og kommune mulighed for at leje lokaler i Frederiksværksgade 19, dog stadig uden mulighed for overnatning. I 1989 blev det med økonomisk støtte fra Auguststinusfonden og Bikubefonden muligt at købe huset i Frederiksværksgade 70, hvor der var plads til fire kvinder med børn.

 

I år 2002 købte vi et større og mere tidssvarende hus på Langesvej 19. Her er plads til fem kvinder og deres børn.

 

 

Hillerød Kvindecenter · Langesvej 19 · 3400 Hillerød · Telefon 4824 4253 · Fax 4826 9314 · SE nr. 1248 9404 · mail@kvindecenter.dk